3 kommuner anvender Insight Tools

I takt med at antallet af sager om aktindsigt er stigende hos mange myndigheder, har JO Informatik lanceret værktøjet insight Tools, der er et effektivt værktøj til af fremfinde og ekstrahere personoplysninger og følsomme ord fra de dokumenter, der eksempelvis skal udleveres ved en aktindsigt.

Dermed kan værktøjet være med til at lette den ofte tidskrævende opgave med at printe, gennemgå og overstrege dokumenter manuelt. Samtidigt øger værktøjet sikkerheden for, at ekstraheringen bliver udført i højest mulige kvalitet.

Som de første kommuner i landet har Brøndby Kommune, Holbæk Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune nu valgt at bruge værktøjet.