Første Insight Tools-brugerforum bød på erfaringsudveksling og gode idéer

Den 7. maj bød vi velkommen til brugere fra ti forskellige kommuner til det første brugerforum for Insight Tools. Det havde vi set frem til, for som alle andre debuter, var der ekstra mange sommerfugle i maven.

Udover at vi præsenterede status på Insight Tools, nye funktioner og fremtidige planer for løsningen, havde vi også sat fokus på tool tips og erfaringsudveksling, og det var populært:

“Det var dejlig, at vi havde tid til at tale sammen. Det giver meget, at man får indsigt i, hvordan programmet benyttes i andre kommuner,” sagde en deltager i evalueringen, der viser stor tilfredshed og opbakning til formatet.

Vi vil nu samle op på de gode input og planlægge, hvordan vi kan styrke løsningen, release notes og erfaringsudvekslingen.

Kundecitat om Insight Tools-brugerforum roser JO Informatik for at afholde arrangementet.
Picture of Jesper Olsen
Jesper Olsen

Jesper er stifter og direktør i JO Informatik ApS. Jesper er virksomhedens innovative sjæl, og han har arbejdet med softwareløsninger siden 1988. Har du et udviklingsprojekt eller spørgsmål til FilArkiv eller Insight Tools, så kontakt Jesper på telefon 4920 2067.