Jammerbugt Kommune vælger PDF indholdsblokker

Jammerbugt Kommune er den 3. danske kommune der ønsker at højne sikkerheden med PDF indholdsblokker når der udstilles historiske byggesager på internettet.

PDF Indholdsblokkeren er en ny dansk softwareløsning fra JO Informatik der gør det væsentligt nemmere for kommuner og private virksomheder, der har brug for at efterleve GDPR-lovgivningen, når borgere, virksomheder og øvrige myndigheder downloader PDF-dokumenter fra kommunale arkiver.

Ud over Jammerbugt Kommune har Odder Kommune og Skanderborg Kommune taget den nye løsning i brug. Med indholdsblokkeren bliver alt, hvad der ligner telefonnumre, mailadresser og CPR-numre, automatisk overstreget/ekstraheret i de PDF-dokumenter, som bliver downloadet fra de kommuners byggesagsarkiver.

PDF Indholdsblokkeren er en smart web service, der i realtid screener og renser alle PDF-dokumenter, der bliver downloadet – dog uden at ændre i arkivets originaludgave af dokumenter.

JO Informatik tilbyder et API, så PDF indholdsblokkeren kan integreres i løsninger fra andre leverandører og kan eksempelvis anvendes i løsninger med smarte softwarerobotter. PDF Indholdsblokker fungerer som en service og vil løbende blive forbedret med de nyeste teknologier såsom kunstig intelligens (AI).

Sådan ser det ud, når indholdsblokkeren har ekstraheret e-mailadresser og telefonnumre i et PDF-dokument downloadet fra et byggesagsarkiv

Løsningen er den første af sin art i Danmark og udviklet på basis af JO Informatiks mangeårige erfaring med dokumentkonvertering, PDF-standarder og screening efter følsomme oplysninger.

Hvis du vil vide mere eller se en demo, så kontakt Jesper Olsen på telefon 40619967