Direktør og stifter Jesper Olsen med AI-server foran Kronborg Slot

Efter flere indledende projekter med både Alexandra Instituttet og Todai samt en række interne tests for at identificere det rette setup, sætter vi nu strøm til AI – bogstaveligt talt, for vi har investeret i vores egen on-premise AI-server. Formålet er at kunne drifte AI-værktøjer til byggesagsbehandling og aktindsigter.

Vi har som samfund først lige taget hul på indfrielsen af AIs potentiale. For vores vedkommende har vi også en stor nysgerrighed på potentialet i ny teknologi, og vi har lært meget gennem flere indledende Alexandra Instituttet og Todai og egne AI-work station og en lille Nvidia DGX Spark. Nu er vi dér, hvor vi har indkøbt vores egen AI-server til produktion, som vi nu sætter strøm til.

På den baggrund har er vi nu klar til for alvor at tage AI i brug. Derfor vil brugere af FilArkiv og Insight Tools snart kunne anvende helt nye AI-værktøjer og services til byggesagsbehandling og aktindsigter.

“Vi har glædet os meget til denne dag, der er resultatet af flere måneders test og eksperimenter for at finde det rette setup til os og vores kunder,” siger direktør og stifter, Jesper Olsen.

On-premise for en sikkerheds skyld

AI kræver stor computerkraft, og der er derfor blevet testet flere cloud-løsninger og modeller, men risikovurderingerne har ikke levet op til JO Informatiks høje sikkerhedskrav:

“Vi har valgt, at alt AI, vi sætter i drift, skal køre på vores egen AI-server i vores eget produktionsmiljø. Derved kan vores kunder være sikre på, at deres data er i sikkerhed,” forklarer Jesper Olsen og uddyber:

“Det er blevet tydeligt gennem de senere år, at big tech ikke er sikkert nok, selv hvis deres servere står i EU. Og for os er det afgørende, at vores kunder kan stole på, at vi træffer ansvarlige valg i IT-sikkerheden.”

Nye AI-funktioner på vej i FilArkiv og Insight Tools

Brugerne af løsningerne FilArkiv og Insight Tools kan se frem til at tage nye AI-værktøjer i brug inden længe. 

“De nye værktøjer vil markant forbedre brugernes oplevelse af løsningerne, og hvor hurtigt de kan behandle dokumenter i forbindelse med bygge- og aktindsigtssager,” siger Jesper Olsen, og understreger igen sikkerheden:

“Data til og fra FilArkiv og Insight Tools til AI-serveren sendes krypteret mellem servere og disse data vil aldrig forlade vores interne netværk i driftsmiljøet.”

De nye funktioner vil bl.a. forbedre OCR-behandling, søgninger og identifikation af dubletter. Samlet set er det værktøjer, der forventes at kunne spare brugernes tid i sagsbehandlingen samt levere en stærkere brugeroplevelse.

“Vi har taget os god tid til at udvikle og forfine værktøjerne, for vi skal dels være sikre på, at de leverer de rigtige resultater – og det er vi nu,” afslutter Jesper Olsen.

Er du nysgerrig på vores arbejde med AI og hvilken forskel det gør i din brug af FilArkiv og Insight Tools til behandling af bygge- og aktinsigtssager? Mød os på stand E32 på Digitaliseringsmessen eller kontakt os allerede i dag og få svar på dine spørgsmål.

Picture of Jesper Olsen
Jesper Olsen

Jesper er stifter og direktør i JO Informatik ApS. Jesper er virksomhedens innovative sjæl, og han har arbejdet med softwareløsninger siden 1988. Har du et udviklingsprojekt eller spørgsmål til FilArkiv eller Insight Tools, så kontakt Jesper på telefon 4920 2067.